4 velsmagende gourmet-oplevelser i Thy

Sætter du pris på fantastiske smagsoplevelser baseret på gode lokale råvarer, vil du elske de mange dejlige gourmet-oplevelser, som Thy kan byde på. 
Prøv et gourmet-ophold i Thy

Den vilde natur i Thy ligner intet andet i Danmark, og det smitter af på menuen, hvor traditioner og nytænkning går op i en højere enhed. Glæd dig til at sætte tænderne i friske fisk fra Vesterhavet, delikate skaldyr fra Limfjorden, spændende urter fra nationalparken og økologisk kød fra fritgående græssende dyr.

Vi er selv ovenud begejstret for Thy, så her har vi udvalgt 4 oplevelser til dig, der sætter pris på gode råvarer af højeste kvalitet. Alle links i artiklen er reklame for oplevelser, som du kan købe hos DuGlemmerDetAldrig, så du kan fx også forære et gourmetophold i Thy som gave

 

5-retters gourmetophold på Hotel Thinggaard

I den sydlige del af Thy ligger Hotel Thinggaard. Det er et lille hyggeligt hotel, som er berømt for at servere velsmagende mad inspireret af Nationalpark Thy og det nye nordiske køkken. Der er masser af smag, saft og kraft i de lokale råvarer, som bliver tilberedt på nænsom vis. Her kan du forvente flot anrettede tallerkener med mørt kød og spændende tilbehør serveret af et personale, som altid har et smil på læben.

Et 5-retters gourmetophold på Hotel Thinggard koster fra DKK 998,- pr. person

Gourmetmad på Hotel Thinggaard i Thy

Du får en overnatning i et rigtig fint dobbeltværelse, en valgfri saft eller specialøl fra Staarup Håndbryg, en æske Thy Chokolader på værelset, en 5-retters gourmetmenu eksklusiv drikkevarer og en overdådig morgenbuffet med et stort udvalg af hjemmebagt brød, hjemmelavede marmelader m.m.

 

5-retters gourmetophold på Tambohus Kro og Badehotel

I et fredfyldt hjørne af det sydlige Thy ligger Tambohus Kro og Badehotel med en skøn udsigt ud over Limfjordens stille vand. Kroen var en gang en kongeligt priviligeret færgekro med tilladelse til at drive færgefarten til den lille ø Jegindø. Nutildags bliver det nyrenoverede hotel rost af gæsterne for at skabe en unik oplevelse i historiske rammer, hvor smuk natur og behagelig komfort går hånd i hånd.

Menuen afspejler årstiden, så du kan se frem til nye overraskende smagsoplevelser, når du besøger Tambohus Kro og Badehotel igen. Maden bliver så vidt muligt tilberedt af lokale råvarer – fisk fra Vesterhavet, muslinger og hummer fra Jegindø, vildt fra Klosterheden, gris fra Ausumgaard og grøntsager fra Jegindø.

Et 5-retters gourmetophold hos Tambohus Kro og Badehotel koster fra DKK 999,- pr. person

Du får en overnatning i et dejligt dobbeltværelse med mulighed for at tilkøbe fjordudsigt for DKK 100,- Til gourmetmiddagen med 5 retter er det muligt at tilkøbe en vinmenu. Om morgenen er der morgenbuffet med et stort udvalg af hjemmelavede specialiteter.

 

Østerssafari i Limfjorden

Østers er en delikatesse, som man kan finde til overflod i Limfjorden, hvis blot man ved, hvor man skal lede. Ved Oddesund i det allersydligste Thy kan du få en sjov og gastronomisk oplevelse i selskab med en engageret guide. Nyd naturen, mens du går på jagt efter østers og samtidig oplever al det liv, som vi ellers så sjældent bemærker under fjordens overflade.

Dagen bliver afsluttet med grill på stranden, hvor du lærer om at tilberede østers, mens du nyder et glas champagne. Du kan med fordel selv medbringe forskelligt tilbehør til de østers, som du fanger. Som en bonus må du gerne tage de østers med hjem, som du har fanget.

Østerssafari koster DKK 300,- pr. person

Østerssafari i Limfjorden

 

Whiskysmagning hos Thy Whisky Destilleri

Thy Whisky har hjemme på det økologiske landbrug Gyrup. Det er en slægtsgård, som har været i familiens eje gennem otte generationer. Her dyrker man både nye og gamle kornsorter, som er hjørnestenen i destilleriets whisky. Thy Whisky Destilleri er et af ganske få destillerier i verden, hvor man dyrker sit eget korn – endda økologisk.

Besøger du Thy Whisky Destilleri, kommer du med rundt på gården, så du får indblik i hele den proces, som skaber de gyldne dråber. Du får fire smagsprøver af spiritus og whisky á 1 cl pr styk samt et glas øl fra gårdens egen maltproduktion og lidt andre specialiteter lavet af gårdens råvarer.

Whiskysmagning hos Thy Whisky Destilleri koster fra DKK 100,- pr. person

Whiskysmagning hos Thy Whisky Destilleri