Postkort fra Jammerbugten

Jeg er ret betaget af naturen i Jammerbugten. Denne lille video fanger ganske godt essensen af den stemning, som jeg forbinder med dette naturskønne område. Jeg elsker at gå ture på de brede sandstrande, mens jeg lytter til Vesterhavets bølger og mågernes skrig. Nogle gange er man heldig at se en sæl. Andre gang pisker vinden sand i ansigtet på én, og bølgerne er toppet af hvidt skum, som blæser hen over stranden. Naturen er foranderlig, og det er fantastisk at følge med i årets gang.

Her er de stejle skrænter ved Rubjerg Knude, hvor fyret for nylig blev flyttet længere ind i landet for at undgå, at det styrter i havet. Naturen er lige så ubarmhjertig, som den er foranderlig, og sandflugten har sat sit præg på området.

Her er skønne stemningsbilleder fra Hirtshals, hvor de karakteristiske blå fiskekuttere sejler side om side med store tankskibe. Her er lystfiskere, som finder fred og ro, mens de fisker fra kajen. Her er fiskekuttere fra nær og fjern, som lægger til kaj. Her er vindmøller, som høster energi fra den evige vestenvind, der blæser sand ind i byens gader. Her er lange sommeraftener med det flotteste lys. Og her er fyret, som guider skibstrafikken på rette vej i sommernatten.

Hirtshals Fyr
Hirtshals Fyr
En sæl på stranden ved Rubjerg Knude
En sæl på stranden ved Rubjerg Knude
Rubjerg Knude Fyr få dage inden det blev flyttet i 2019
Rubjerg Knude Fyr få dage inden det blev flyttet i 2019
Klitterne ved Rubjerg Knude
Klitterne ved Rubjerg Knude