Kroophold i Sydsverige
Et kroophold i Sydsverige er en fantastisk mulighed for at bo i historiske omgivelser tæt på store skove og rå klippekyster. Kun få kilometer fra Danmark åbenbarer sig den ene unikke naturoplevelse efter den anden lige fra flotte badestrande i Falsterbo, forrevne klipper på Kullen, historiske steder som Ales Stenar ved Ystad til Skånes største nationalpark på Söderåsen.
Er du på udkig efter en sydsvensk kro, skal du lede efter en gæstgivergård. Svenskerne kalder også disse steder for “gästis”. Det er små hyggelige gæstgiverier, som ofte har en flere hundrede år lang historie bag sig som et sikkert overnatningssted for vejfarende. Her finder du den charme og personlighed, som du kender fra de traditionsrige danske kroer.
Flädie Mat & Vingård
Nem adgang fra motorvejen
Få kilometer nord for Malmø venter en unik oplevelse på dig. Du kan nemlig forkæle dig selv med en overnatning i afslappende omgivelser hos Flädie Mat & Vingård. Hotellets 28 værelser er lyst og smagfuldt indrettet med fine detaljer som synlige træbjælker, romantisk tapet og behagelige senge, så du kan sove godt og vågne veludhvilet. Uden for vinduerne breder rækkerne af vinstokke sig, og i restauranten kan du smage på vin af egen produktion.
Kullagårdens Wärdshus
Den smukkeste beliggenhed midt i naturreservatet på Kullen
Hyggen er i højsædet hos Kullagardens Wärdshus, som ligger i den dramatiske natur ude på spidsen af Kullen. Du vil føle dig hjemme fra det øjeblik, du træder ind ad døren til den charmerende kro, hvor der hersker en gæstfri ånd. Hunde er også velkomne, og de vil elske at tage med dig på vandreture langs den imponerende klippekyst. Morgenmaden er helt fantastisk med alt, hvad du kan drømme om af lækre hjemmelavede delikatesser, så du kan få en god start på dagen.
Hotell Rusthållargården
Vidunderligt hotel i idyllisk gammel fiskerlandsby på Kullen
De maleriske omgivelser i landsbyen Arild er et postkort værdigt. På Hotell Rusthållargården kan du bo på et romantisk værelse med havudsigt, så du kan nyde synet af vand. Værelserne er individuelt indrettet med lyse farver, klassiske trægulve og vintage møbler i svensk stil, så du vil føle dig hensat til en anden tid. Hotellet har da også hjemme i et fint gammelt bondehus fra 1675, hvor der hersker en fredfyldt stemning, som indbyder til afslapning i hotellets spa.
Tunneberga Gästgifvaregård
Historisk kro i Jonstorp på Kullabergs nordside
Småt men godt er kendetegnende for Tunneberga Gästgifvaregård, som ligger i nærheden af den storslåede natur på Kullen. Den rustikke kro har en lang historie bag sig som kro siden 1700-tallet, og tidens vingesus fornægter sig ikke. De toppede brosten på gårdspladsen og det velholdte bindingsværk tager dig tilbage i tiden. Halmsengene er heldigvis skiftet ud med moderne boxmadrasser, som sikrer dig en magelig søvn. Morgenmaden er af høj kvalitet med friskbagt brød og æg tilberedt lige, som du ønsker det.
Margretetorps Gästgifvaregård
Skøn autentisk atmosfære i rolige omgivelser
Vil du på et autentisk svensk kroophold, får du det som blommen i et æg hos Margretetorps Gästgifvaregård. Den skånske gæstgivergård kan spore sine rødder helt tilbage til 1300-tallet som et trygt sted til en overnatning for rejsende fra nær og fjern. De rummelige værelser med fritlagte loftsbjælker og hyggelige gammeldags møbler har alle deres egen indgang fra en af gårdhaverne. Du finder denne skønne idyl få kilometer fra motorvejen, og stedet omfavner de moderne transportmidler med ladestation til elbiler.
Hotel Riviera Strand
Dejligt børnevenligt hotel ved den svenske riviera i Båstad
Omkranset af træer ligger Hotel Riviera Strand blot 100 meter fra den lange sandstrand, som strækker sig langs bugten fra Båstad op mod Halmstad. Stedet så dagens lys som et klassisk badehotel i 1930’erne, men har siden undergået en forvandling til et fantastisk familiehotel, som tilbyder aktiviteter og faciliteter til gæster i alle aldre. Er hele familien af sted, kan I blive indkvarteret i en luksuriøs ferielejlighed med balkon, tekøkken, minibar og udsigt til vandet.
Fästningens
Mærk historiens vingesus i en gammel fængselscelle
Christian IV gav ordre til at bygge en fæstning i Varberg, da Halland stadig var på danske hænder. I 1618 blev sidste sten lagt i datidens mest moderne og frygtindgydende forsvarsværk. Nu til dags kan du overnatte i de historiske omgivelser, som er indrettet som vandrehjem. Du kan sove komfortabelt i en god seng og spise dig mæt i en lækker morgenmad. Beliggenheden er helt i top med udsigt til vandet og kort afstand ind til bymidten.
Varbergs Kusthotell
Unikt 4-stjernet hotel med spa og strand
Ved Hallands klipperige kyst ligger Varbergs Kusthotell som en fredfyldt oase, der indbyder til et energigivende weekendophold uanset, om du er til ro og afslapning eller en aktiv ferie kombineret med wellness i spaen. Værelserne er indrettet smukt og smagfuldt i farver og materialer, som leder tankerne hen på det maritime miljø. Morgenbuffeten er fabelagtig med mange valgmuligheder, så alle kan få en god start på dagen. Vil du se nærmere på Varberg, kan du gå en skøn tur langs kysten ind mod byen.
Varbergs Stadshotell & Asia Spa
Smukt byhotel med enestående atmosfære
En miniferie hos Varbergs Stadshotell gør godt for både krop og sjæl. Alle værelser er indrettet med fokus på høj komfort og moderne faciliteter. Særligt deluxe-værelserne emmer af romantisk stemning med varme farver, vintage interiør og gyldne detaljer. De ligger tæt på spa-området, som kan konkurrere med de bedste spahoteller i Sverige. Alle gæster har adgang til sauna, fitness og massagestole, mens adgang til selve spa’en er tilkøb.
Hotell Gässlingen
Hyggeligt hotel med spa, pejs og god mad
Kun 30 minutters kørsel fra Øresundsbroen ligger Skanör-Falsterbo, som er Sveriges svar på Skagen. Fine velholdte huse præger gaderne i de to hyggelige små landsbyer, som er flankeret af havet på flere sider. Lige på kanten mellem by og strand kan du bo på det elegante Hotell Gässlingen, som er et godt valg til et romantisk ophold med wellness, natur og hygge. De rummelige værelser er indrettet i en sød bondegårdsstil for at ære hotellets historie, og spaen indbyder til en afslappende stund, hvor ro og velvære går hånd i hånd.
Skanörs Gästgifvaregård
Romantisk kro i hyggelig lille landsby tæt på naturen
I maleriske omgivelser ligger den lille traditionelle kro Skanörs Gästgifvaregård, hvor du kan sove fortræffeligt i et af de 10 indbydende værelser. De er indrettet lyst og hyggeligt i klassisk stil, som sikrer dig et komfortabelt ophold. Stemningen på kroen er vidunderlig, restauranten serverer en fremragende middag, og personalet er serviceminded og imødekommende. Beliggenheden er skøn med kort afstand til stranden med de yndige farverige badehytter, den stemningsfulde havn og Flommens rige fugleliv.
Weinbergs
Fantastisk oase få kilometer nord for Trelleborg
Der er lagt sjæl i indretningen af de fine værelser hos Weinbergs, som er et fredfyldt landhotel omkranset af marker. Stedet er en lille perle, hvor du bliver mødt med en varm velkomst. Restauranten serverer fabelagtig mad tilberedt af egne råvarer. Parken er også en oplevelse med en sjov skovsti og en lille pool. Du kan beundre den magiske udsigt over landskabet, mens du spiser morgenmad og tanker op med energi til at udforske lokalområdet eller drage videre på din ferie.
Axatorpsgården
Bed & breakfast på velbevaret gård fra 1700-tallet
Fred og ro hersker hos Axatorpsgården, som ligger ugenert på landet uden for Trelleborg. Der er langt til nærmeste nabo fra den stråtækte idyl, som er et nyistandsat bed & breakfast med 4 værelser, hvor der i alt er sovepladser til 9 gæster. Værelserne er hyggeligt indrettet med nøje udvalgte vintage møbler, hvidkalkede vægge og synlige loftsbjælker. Den hjemlige atmosfære indbyder til at sætte sig ud på gårdspladsen og nyde solen på en lun sommerdag.
Hotell Mossbylund
Formidabelt spahotel kun 50 minutters kørsel fra Øresundsbroen
På den svenske sydkyst midt mellem Ystad og Trelleborg kan du koble af på det 4-stjernede spahotel Hotell Mossbylund kun et par hundrede meter fra stranden. Værelserne er hyggeligt og personligt indrettet med bløde møbler, lyse vægge, varme farver på interiøret og et godt øje for detaljerne. Et ophold inkluderer gratis adgang til sauna, indendørs pool og udendørs spabade. Du kan derudover booke en massage (men gør det i god tid), så du har rig mulighed for at få løsnet alle dine spændinger og vende tilbage til hverdagen med fornyet energi.
Skivarps Gästgivaregård
Hyggelig familiedrevet kro mellem Trelleborg og Ystad
Et ophold på en mere end 330 år gammel kro har sin helt egen charme. Skivarp Gästgivaregård er med andre ord en af Skånes ældste kroer. De landlige omgivelser, de historiske rammer, den autentiske stemning og den enestående service går op i en højere enhed, så du sent vil glemme denne lille oase. Kroen har mange forskellige værelser at vælge mellem. Søger du en billig overnatning, kan du bo på et værelse med fælles bad. Vil du forkæle dig selv, vil du måske hellere bo på et stort luksusværelse med jacuzzi.
Anno 1793 Sekelgården
Familieejet hotel i hjertet af Ystad
Vil du bo midt i Ystads historiske omgivelser, er Anno 1793 Sekelgården et utrolig stemningsfyldt og hyggeligt hotel. Det har hjemme i et gammelt bindingsværkshus fuld af kringelkroge og charme, som har sikret stedet et ry som et af Sveriges mest romantiske hoteller. De 24 værelser har hver især deres særpræg, men de klassiske tapeter, lyse farver og vintage møbler går igen uanset, om du bor på et lille budgetværelse eller et rummeligt familieværelse med plads til mor, far og 2 børn.
The Norrmans Castle
Fortryllende slotshotel midt i de skånske skove
I majestætisk ensomhed ligger The Norrmans Castle midt i Häckeberga Naturreservat kun 40 minutters kørsel fra Øresundsbroen. Stedet er som taget ud af et eventyr med en fantasifuld indretning, der taler til alle dine sanser. Også de 14 værelser på det lille eksklusive hotel er individuelt indrettet i en unik stil. Her kan du glemme hverdagen for en stund, mens du nyder livet på et uforglemmeligt slotsophold i fredelige omgivelser med udsyn til sø og skov.
Örums Nygård Gårdshotell
Moderne landhotel med spa og indendørs pool
Godt en times kørsel fra Øresundsbroen åbenbarer Österlens fortryllende landskab sig. De små landeveje snor sig mellem bølgende bakker og stengærder. Landskabet bliver brudt af rustikke gårde som Örums Nygård Gårdshotell, hvor du kan glæde dig til et unikt ophold på et hyggeligt landhotel. Værelserne er smagfuldt indrettet, så de understreger den landlige idyl og samtidig tilbyder masser af komfort. Nogle af værelserne har terrasse, så du kan nyde udsigten over de sydskånske vidder. Hotellets pool og spa tilfører din ferie et velfortjent strejf af luksus, så du kan koble helt af.
Gladsax Gårdshotell
Lille romantisk luksushotel nær Simrishamn
En overnatning hos Gladsax Gårdshotell vil med garanti overgå alle dine forventninger. Du bliver budt velkommen med store smil til denne perle af et hotel. De 4 værelser er ekstraordinært store og fabelagtigt indrettet med håndplukkede detaljer, som skaber et helt unikt og eksklusivt indtryk. Det er i sandhed et hotel med stil og personlighed. Som en bonus har hvert værelse en privat terrasse, hvor du kan nyde synet af bølgende marker og lytte til fuglenes kvidren.
Åhus Gästgivaregård
Flot og velbesøgt kro på Skånes østkyst
Beliggenheden kan næsten ikke blive bedre, hvis du vil se nærmere på Åhus, som er en af Sveriges bedst bevarede middelalderbyer. Åhus Gästgivaregård ligger lige ned til åen, hvor små både ligger og vugger i vandet. De spændende værelser er indrettet flot, farverigt og moderne med behagelige senge, mens den fælles opholdsstue lokker med bløde sofaer og hyggelig stemning. En solid morgenmad er inkluderet i dit ophold, som det søde og opmærksomme personale vil gøre til en uforglemmelig oplevelse.
Kastanjelund
Gårdhotel med god mad tæt på Åhus
De dejligste naturoplevelser venter dig i Kastanjelunds nabolag. Kun et par kilometer fra den populære kro kan du i foråret betragte det fantastiske skue med tranedans, når flere tusinde traner samles ved Pulken. Lidt længere væk ligger Forsakar Vattenfall, som er Skånes højeste vandfald. Foretrækker du at lade bilen stå, er der også gode muligheder for at vandre i plantager og langs stranden. Indehaverne af kroen kender lokalområdet ind og ud, så de deler gerne ud af tips til gode oplevelser. Mæt af indtryk kan du hvile dig på et velindrettet værelse med ekstraordinært gode senge og en hyggelig stemning, der emmer af svensk idyl.
First Hotel Christian IV
Elegant hotel med mange fine arkitektoniske detaljer
Vil du opleve både by og natur på dit weekendophold i Sydsverige, er First Hotel Christian IV i Kristianstad en udmærket base. Historiske og kulturelle udflugtsmål venter på dig i den gamle fæstningsby, som Christian IV placerede strategisk midt i et marskområde. Der er knap nok 500 meter fra det pompøse hotel til byens naturbesøgscenter, og der ligger endnu flere besøgscentre i lokalområdet. Er budgettet stramt, kan du bo på et kompakt economy værelse, hvor du stadig kan fryde dig over den centrale beliggenhed og den 7-stjernede morgenmad.
Annas Hotell
En fredfyldt oase i udkanten af Kristianstad
Tidligere gæster tøver ikke med at udnævne Annas Hotell til det bedste hotel i Kristianstad. Det er et sted med kærlighed og omsorg for alle mennesker, som lægger vejen forbi denne lille perle. Den hjemlige atmosfære og varme imødekommenhed leder tankerne hen på et godt gammeldags pensionat, hvor du nærmest bliver en del af familien. Efter en god nats søvn vil du vågne frisk som en havørn klar til at sætte tænderne i lunt morgenbrød. Her bliver kælet for alle detaljer lige fra indretning til morgenmad, så du vil føle dig som blommen i et æg.
Bäckaskog Slott
Slot med spektakulær beliggenhed mellem Oppmannasjön og Ivösjön
Luften summer af romantik på Bäckaskog Slot. Oprindeligt blev slottet opført som et munkekloster i 1200-tallet, men siden ombygget til et befæstet slot i 1500-tallet. Her ved bredden af Ivösjön, som er Skånes største og dybeste sø, har kong Karl XV haft sommerresidens. Nutildags kan du forkæle dig selv med et slotsophold i royale omgivelser. Synk ned i en blød seng på et rummeligt værelse med klassiske vægpaneler og mønstrede tapeter, gå på opdagelse i slottets gange eller nyd det gode vejr i den smukke park.
Hotell Humbla
Lille hotel med masser af personlighed
En kort gåtur fra torvet i den hyggelige købstad Sölvesborg ligger Hotell Humbla, som er intet mindre end et enestående hotel. Byens gamle borgmestervilla er omdannet til et smukt hotel med en hyggelig stemning, hvor du straks vil føle dig hjemme, når den smilende receptionist hilser dig velkommen. Beliggenheden er rolig men alligevel tæt på centrum og havnen, så du kan sove uforstyrret og vågne veludhvilet til en fantastisk morgenmad, som giver dig energi til at opleve alt det bedste i Blekinge lige fra de dybe skove til den historiske flådeby Karlshamn.
Brösarps Gästgifveri & SPA
Autentisk kro i Skåne med god mad
I en landsby omkranset af alsidig natur inviterer Brösarps Gästgifveri & SPA dig ind til en overnatning på en traditionel kro i Skåne. Nogle af værelserne er små, men til gengæld er de nyistandsatte og indrettet i en harmonisk stil med fine træpaneler, blomstret tapet og behagelige senge. Særligt den gode skånske kromad lokker gæster fra nær og fjern. Trænger du til at mærke stress og bekymringer fordampe, skal du også unde dig en stund i spaen med sauna og varme pools.
Sjöbo Gästgifvaregård
3-stjernet kro i det sydlige Skåne
Med rødder helt tilbage til 1600-tallet er Sjöbo Gästgifvaregård en sydsvensk kro, som holder de gode gamle traditioner i hævd. En god nats søvn i hyggelige omgivelser og lækker mad i store portioner er, hvad du kan forvente her. Den flotte kro danner ramme om 10 værelser med plads til i alt 18 overnattende gæster. Med en placering i centrum af Sjöbo er stedet et storartet udgangspunkt for udflugter til i det sydlige Skåne.
Hammenhögs Gästgivaregård
Historisk kro på Österlen
I mere end 300 år har Hammenhögs Gästgivaregård givet gæster tag over hovedet og et solidt måltid mad. Den traditionelle svenske stil bliver holdt i hævd i restauranten og baren såvel som på de 8 værelser, hvor de fritlagte loftsbjælker bidrager med landlig charme, mens de let knirkende trægulve afslører kroens alder. Alligevel kan du forvente komfort, god mad og service med et stort smil. Morgenbuffeten byder på lidt af hvert, og du er velkommen til at spise i haven, hvis vejret viser sig fra sin bedste side. Hunde er velkomne, så her er en god mulighed for at udforske Sydskåne sammen med din firbenede ven.
Wärdshuset Furuliden
Charmerende kro kun 1 km fra Skåneleden
Omgivet af søer og skove har det naturskønne Vittsjö i det nordlige Skåne været et kursted siden slutningen af 1800-tallet. Wärdshuset Furuliden er et af byens få tilbageværende gæstehuse, hvor du kan overnatte i svensk idyl. Værterne værner om den gammeldags hyggelige stemning, som gør den rustikke kro til en unik perle. Slå dig ned i den fælles pejsestue og fald i snak med de andre gæster eller nyd en god kop kaffe på hotellets veranda. Hunde er velkomne, og du kan booke et hundeværelse med et enkelt klik.
Söderåsens Forsgård
Ren idyl langt ude i skoven på Söderåsen
Den svenske vildmark på Söderåsen omkranser Söderåsens Forsgård. Er du ude at vandre på Skåneleden, er det kun en kort afstikker fra den markerede rute til dette fantastiske sted, hvor du kan bo godt og billigt langt fra den larmende hverdag. Du skal dog være opmærksom på, at mange af værelserne ikke har eget bad, så du skal dele badeværelse med andre gæster. Til gengæld er der sauna, badesø og masser af idyl. Gården er istandsat efter alle kunstens regler og er et vidunderligt sted for både børn og voksne.
Mere inspiration
5 hyggelige hoteller i Aarhus midtby
Her har vi fundet 5 hyggelige hoteller i Aarhus midtby, så du kan bo i gå-afstand til det …
Ren luksus på Bornholm med spa, afslapning og wellness i højsædet
Vi har fundet det bedste hotel på Bornholm, hvor du kan nyde et afslappende ophold. Her kan du vælge …
Hygge og hjemlige omgivelser i Hornbæk
Hver aften er der fællesspisning, hvor man rækker fadene med mad rundt om bordet og falder i snak …
Tag med til Sydsverige
Du behøver slet ikke at rejse langt væk for at få nye oplevelser. Eventyret venter lige på den anden side af Øresund. Skåne byder på smuk natur med høje forvitrede klipper ved Hovs Hallar, den lange sprækkedal i Söderåsen, de smukke vandfald i Forsakar og den lange sandstrand ved Båstad.
Historiske seværdigheder ligger spredt ud over Skåne, Halland og Blekinge som perler på en snor. Ystad er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Skandinavien. Karlskrona er en gammel flådeby, der skulle forsvare Sveriges interesser i Østersøen. Kalmar er blandt Sveriges ældste byer. Vil du hellere opleve svensk idyl med rødmalede træhuse, ligger der mange små tidslommer langs de små landeveje. Du kan næsten ikke undgå at passere et par stykker, hvis du sætter kursen mod nogle af Sveriges storslåede naturområder.
Find et dejligt kroophold i Sydsverige
Det særlige ved et kroophold er den historiske charme, den landlige beliggenhed og den hjertelige stemning. Her kan Sydsverige også være med. Du skal blot lede efter en gæstgivergård. Disse overnatningssteder har en historisk baggrund, som minder om de danske kroer, da de var forpligtet til at give husly til rejsende. Historiens vingesus kan du mærke på Margretetorps Gästgifvaregård, som er en af Sveriges ældste gæstgivergårde med rødder tilbage til 1300-tallet.
Her på siden har vi samlet et udvalg af hyggelige overnatningssteder i Sydsverige, som står klar til at byde dig velkommen til et dejligt weekendophold i skønne omgivelser. Du kan bo på velrenommerede gæstgivergårde, historiske hoteller, romantiske slotshoteller, fordums fæstninger eller idylliske gårdhoteller. Mulighederne er mange, hvis du vil bo godt og unikt på din ferie, så glæd dig blot til et herligt kroophold i Sydsverige.