Danskernes foretrukne feriedestination er Danmark

Danskernes foretrukne feriedestination er Danmark

Det er ikke kun storbyferier og eksotiske rejsemål, der trækker i danskerne. Flertallet af os ferierer ganske ofte inden for landets grænser. Der er en stigende tendens til, at vi vælger at blive hjemme i Danmark.

85% af danskerne var på ferie med mindst én overnatning i 2018. Af dem valgte 61% at holde ferien i Danmark. 27% af danskerne har holdt to eller flere ferier i Danmark. Det gør Danmark til det populæreste feriemål blandt de danskere, der rejser på ferie. Den nærmeste konkurrent er Tyskland, som 26% besøger, mens 18% foretrækker solen og varmen i Spanien.

Det er især Jylland, der trækker i os, når vi vælger at holde ferie i Danmark. Mange af os besøger venner eller familie på ferien, men vi vil også gerne opleve den danske natur og kysterne. Det betyder også noget for os at få kulturoplevelser, og så er ro, nærvær og økonomi heller ikke helt uvæsentlige parametre for mange af os, når vi planlægger vores ferie.

Mange børnefamilier foretrækker at korte rejsetiden ned, så hele 65% af de ferierende børnefamilier holdt i 2018 en børnevenlig ferie i Danmark. Det er en markant stigning i forhold til 2017, hvor andelen var på 56%.

 

Flere og flere danskere holder ferie i Danmark

Der er generelt en stigende tendens til, at danskerne vælger at holde ferie hjemme i Danmark. I 2019 forventer 43% af alle danskere at holde ferie i Danmark. Det svarer til 2½ mio. danske turister, hvoraf cirka halvdelen gerne vil opleve naturen og kysterne i Danmark.

Hele 6 ud af 10 danskere mener, at Danmark er en attraktiv destination til kyst- og naturferier. Samtidig mener cirka hver 10. dansker, at deres valg af feriemål er blevet påvirket af et ønske om at tage hensyn til klimaet. Lidt flere anser det for sandsynligt, at de vil prioritere en bæredygtig ferie i fremtiden. Det peger mod, at flere danskere i fremtiden vil vælge at holde ferie hjemme i Danmark.

 

Bestil din ferie i god tid uden at betale depositum

Med den viden i baghovedet er det måske en god idé at planlægge ferien i god tid, hvis du gerne vil blive hjemme i Danmark. Hos Booking.com kan du reservere hotelværelser, bed & breakfasts og endda sommerhuse uden at betale et depositum. I mange tilfælde kan du reservere fx et hotelværelse med en gratis afbestillingsforsikring, så du kan afbestille værelset indtil få dage før din ankomst uden at blive opkrævet et gebyr.

Det kan være en fordel, hvis du gerne vil være sikker på at bo der, hvor du har lyst. Afbestillingsforsikringen giver dig frihed til at reservere et værelse i god tiden inden din rejse, så du er sikker på at kunne bo godt på din feriedestination, selv om du endnu ikke har fået afklaret, om du kan få ferie fra dit arbejde på lige præcis det tidspunkt. Omvendt kan du også være heldig at kunne bo på et hotel til en rigtig god pris, hvis du fravælger afbestillingsforsikringen.

Kilde: Dansk image- og potentialeanalyse 2019 udarbejdet af Dansk Kyst- og Naturturisme i samarbejde med Visit Danmark.